IT-Proceskonsulent & Projektleder | Astrocytia, Aarhus

Ønsker du fart i din faglige udvikling, og vil du være med til at drive digitale forandringsprojekter i store organisationer? Har du en solid forståelse for Master Data Management løsninger, organisationsudvikling og forandringsledelse? Måske er du den person, vi leder efter.

Astrocytia Optimering af digitaliseringsløsninger

Astrocytia er etableret i 2018 af Brian Thomsen. Gennem solid erfaring med MDM-projekter og en innovativ tilgang, hjælper vi vores kunder med at få det fulde udbytte af deres organisation. På baggrund af grundig analyse, strategisk diskussion og samarbejde med strategiske interessenter definerer vi Best Practice til forbedring af hele værdikæden gennem virksomheden. Hovedkontoret er i Aarhus, hvor hovedparten af de faste ansatte har arbejdsplads. Herudover har vi kontor i København centralt ved Rådhuspladsen. Vores kunder er placeret i hele Europa, men opererer typisk globalt.

Vi har store ambitioner for de kommende år og oplever generelt en stor interesse og efterspørgsel for vores ekspertise. Vi har netop indgået en større kontrakt med endnu en global virksomhed, og flere er på vej. Derfor har vi brug for yderligere kompetencer til Astrocytia.

Stillingen som Proceskonsulent og Projektleder (PP)

Selvom Master Data Management er vores specialistområde, så indebærer projekterne, udover selvfølgelig en teknisk rådgivning, i høj grad at være i stand til at drive forandringsprojekter.

Som PP vil din rolle derfor i høj grad være forandringsagent. Dette indebærer en stor del netværksarbejde i kundens organisation og det kræver, at du virkelig trives i en udadvendt og kommunikerende rolle. Da vores kunder oftest er de helt store internationale organisationer, indebærer samarbejdet oftest komplekse processer, og det er derfor altafgørende, at du er i stand til at gøre projektledelsesopgaven så enkel som mulig men samtidigt levere tilstrækkelig information, så alle føler sig trygge i processen.

Dit primære ansvarsområde er klassisk projektledelse. Dette indebærer planlægning og styring af forandringsprojekter med mange deltagere både fra Astrocytia samt kunderne. Eksempelvis: GAP-analyser, SOWs (opgavebeskrivelse, leverance etc.), ressourcestyring, opfølgning på økonomi og tid, rapportering etc.

Sekundært deltager du i forbindelse med tilbudsarbejde og kravspecifikationer.

Da Astrocytia også internt er i rivende udvikling, er det helt naturligt, at du får en rolle i at være med til at udvikle og forbedre den interne projektmodel, processer og metoder. Vidensdeling er en central del af Astrocytias DNA, og du ser det som naturligt at være med til at tilskynde en fortsat udvikling inden for dette område.

Rejseaktivitet er en del af jobbet. Omfanget er svært at sætte tal på, men du skal ikke være forskrækket over 100 rejsedage om året.

Din profil

Denne stilling henvender sig til den ambitiøse kandidat, som virkelig ønsker faglige udfordringer og fart på. Vi ser helst, at du har nogle års erfaring med projektledelse fra større private organisationer, men vi er også åbne overfor den rigtige kandidat. Udover projektledelse har du erfaring og interesse i forandringsledelse og særligt, hvor det kræver organisatorisk udvikling.

Din teoretiske baggrund er formentlig inden for it og data, hvor du har opnået forståelse for både it, data og processer.

Din personlighed betyder meget for os. Først og fremmest er det vigtigt, at du er drevet af at skabe synlige resultater for vores kunder, der kræver, at du i perioder arbejder hårdt. Du trives med at blive målt på din arbejdsindsats. Du trives i en udadvendt rolle og at netværksarbejde falder dig helt naturligt. Vi kommer ikke uden om at selve projektledelsesdelen kræver en struktureret tilgang, men vi ser gerne, at du tænker ud af boksen for at minimere det administrative arbejde.

Dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau er nødvendigt.

Astrocytia tilbyder

En unik mulighed for at blive en del af virksomhed, hvor du vil få masser af udfordringer. Idet det går rigtigt stærkt i øjeblikket og ambitionerne for de kommende år er store, så vil der være gode muligheder karrieremæssigt for den rigtige kandidat.

Løn aftales på et konkurrencedygtigt niveau ud fra dine kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt i Højbjerg (Aarhus).

Send din ansøgning i dag 

Astrocytia samarbejder med rekrutteringsfirmaet WolterJohannsen. Såfremt du er interesseret i denne stilling, så bedes du uploade en kort ansøgning samt CV via deres hr-system. I forbindelse med evt. spørgsmål kan du også ringe til Nicholai Johannsen på +4530364951.

Stillingen besættes hurtigst muligt, når vi har den rigtige kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

*Stillingen er ikke længere åben for ansøgere